Det danske TV-marked er under markant forandring.
Danskerne har ikke nødvendigvis forladt TV-indholdet. Men måden, vi får adgang til det på, har ændret sig.
Andelen af danske husstande med en traditionel TV-pakke er faldet kraftigt siden 2018.
Samtidig er broadcasterenes egne digitale tjenester som DRtv og TV2 Play blevet en stadig vigtigere vej til TV-indhold.
Det betyder ikke, at hver opsagt TV-pakke kan kobles direkte til en ny streamingbruger.
Men udviklingen viser en tydelig bevægelse: Den traditionelle TV-pakke fylder mindre, mens broadcasterenes direkte distribution fylder mere.
Og netop dét er interessant, når vi taler om rettighedsbetaling.
For det handler ikke kun om, hvor meget TV danskerne ser. Det handler også om, hvordan TV-indholdet kommer frem til seeren og hvem der håndterer rettighedsbetalingen på vejen.
Når TV-indhold distribueres gennem en traditionel TV-pakke, indgår de brugerejede kabelnet i en omfattende rettighedsmodel.
Når forbrugeren i stedet går direkte til broadcasterens egen streamingtjeneste, ser rettighedsmodellen anderledes ud.
Forbrugeren kan sidde foran den samme TV-skærm og se dansk TV-indhold, men bag skærmen kan vejen fra broadcaster til seer og rettighedsbetalingen være vidt forskellig.
Det rejser et grundlæggende spørgsmål:
Når TV-forbruget flytter platform – flytter rettighedsbetalingen så med?
Læs næste indlæg i denne serie:
Hvad sker der med rettighedsbetalingen, når antallet af TV-pakker falder?