Forsikringer  

Kollektiv arbejdsskadeforsikring
Som medlem af FDA, er man automatisk omfattet af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, der dækker alle folkevalgte medlemmer, som måtte komme til skade under udførelse af foreningsarbejde.

Download police og forsikringsbetingelser her.
For mere information, kontakt venligst Tina Boye på  e-mail: tina@fda.dk, T: 59 96 17 04.


Antenneanlægsforsikring
Som medlem af FDA, kan man tegne en særlig all-risk antenneanlægsforsikring, med årlig gennemgang af forsikringssummerne, og med garanti mod underforsikring. Forsikringen tegnes mod alle de risici, der kan forbindes med et antenneanlæg og dækker som udgangspunkt jeres anlæg, herunder master, bygninger, hovedstation, alle installationer og selve nettet i hele jeres forenings udbredelsesområde. Der er også mulighed for at tegne individuelle forsikringer, som er tilpasset det enkelte antenneanlægs forsikringsbehov.

Garantien mod underforsikring betyder, at antenneanlæggene i dækningsberettigede skadessituationer får udbetalt en erstatningssum, der modsvarer det tab, som antenneanlægget har lidt. Forsikringen tegnes via forsikringsselskabet Codan Forsikring.

Du kan beregne præmien på en antenneanlægsforsikring her.
For mere information, kontakt venligst Sander Jacobsen, Codan Forsikring på e-mail: sdj@codan.dk,
T: 33 55 37 83.  

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring
Som medlem af FDA, kan man også tegne en bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring, og opnå en besparelse på op til 80% af markedsprisen. Forsikringen dækker det personlige ansvar man har som medlem af en bestyrelse, eller i den daglige ledelse af en antenneforening, herunder ansvar for økonomiske tab og ansvar for fejlagtig rådgivning for blot at nævne enkelte eksempler. Dertil dækker forsikringen de sagsomkostninger, som et erstatningskrav mod bestyrelsen, ledelsen eller foreningen kan medføre, eksempelvis omkostninger til advokat, retsafgift eller lignende, uanset om sagen ender med erstatningsudbetaling eller ej.

Forsikringsordningen, der er etableret i samarbejde med Nassau Forsikring, dækker følgende hovedlinjer for tidligere, nuværende og kommende bestyrelser og ledelser:

 

Dækningssum pr. forening pr. år: kr.

 2.500.000,-

Selvrisiko:  kr.

 2.500,-

Dækningssum for rådgivningsansvar:   kr.

 100.000,-

Dækningssum for underslæb:   kr.  

 20.000,-

 

Forsikringen dækker desuden sagsomkostninger i forbindelse med erstatningskrav, herunder udgifter som sikrede måtte blive forpligtet til at betale til modparten.

Download tilmeldelseserklæring og forsikringsbetingelser her.
For mere information, kontakt venligst Tina Boye på  e-mail: tina@fda.dk, T: 59 96 17 04.

 

Sidst opdateret: 12.05 2010
 
Professionelle hjemmesider fra GoSystems