Oprettet den 10-06-2011

Dette vedrører ikke foreninger, der har eller kan få Start forfra fra YouSee, Stofa eller andre.

Derimod er det meget vigtigt for foreninger, der ikke har eller ikke kan etablere Start forfra. For de kan ved indsendelse af et skema til Copydan Verdens TV inden 30.6.2011 få refunderet betalte vederlag for Start forfra for 2011.

Oprettet den 07-06-2011

For 3 år siden søsatte FDA et projekt omhandlende webinformation. Projektet døde lige så stil­le, og FDA har siden forsøgt at finde ud af, om dele af projektet kunne reddes og genbruges. Det har vist sig ikke at kunne lade sig gøre, og FDA har derfor besluttet at opbygge et nyt projekt fra bunden. Men idéerne fra for 3 år siden er ganske gode, og de er blevet udbygget og udvidet i det nye projekt.

Oprettet den 11-04-2011

Fusionen mellem Stofa og Canal Digital skulle have været en realitet den 31.3.2011. Kon­kur­ren­ce- og Forbrugerstyrelsen, der skal godkende fusionen, har nu meddelt, at den ønsker at be­lyse antenneforeningsmarkedet nærmere, inden beslutningen om evt. godkendelse af fusio­nen tages. Styrelsen har ret til at bruge indtil 90 arbejdsdage regnet fra 31.3.2011. Det betyder ”bu­si­ness as usual” for Canal Digital Kabel-TV indtil videre.

FDAs hovedbestyrelse er som led i fusionsarbejdet af styrelsen blevet pålagt at besvare 43 spørgsmål om antenneforenings- og tv-markedet.

Sider