Ny landsformand for FDA

På FDAs landsmøde den 6.11.2011 i Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) på Hotel Legoland i Billund, blev Carsten Karlsen valgt som ny landsformand.
Carsten Karlsen er bosat i Rødding, er formand i Rødding Antenneforening i Sønderjylland og sidder samtidig i bestyrelsen i FDAs Region 4 og har i det seneste år været medlem af FDAs hovedbestyrelse.

Carsten Karlsen har gennem 18 år været ansat i rengøringsselskabet Elite Miljø A/S, heraf de sidste 3 år som regionschef. Carsten Karlsen er uddannet merkonom i markedsføring.
Udover den nye post som landsformand i FDA, er han bestyrelsesmedlem i Rødding Bio, tidligere formand for Rødding IT-Hus i 8 år samt medlem af repræsentantskabet i Sydenergi.

Carsten Karlsen takkede for valget til landsformandsposten til landsmødet og glæder sig til et godt samarbejde med FDAs medlemmer og samarbejdspartnere. Han ser frem til at stå i spidsen for en stærk organisation, der vil arbejde for fortsat at samle antenneforeningerne på et konkurrencepræget marked. FDA arbejder på non-profit basis for at understøtte antenneforeningernes bestræbelser på at levere sine medlemmer tv, radio, internet og andre IP-services til en rimelig pris og på rimelige vilkår og at sikre, at den nyeste teknik gavner brugerne mest muligt.