Bliv medlem af FDA!

Halv pris på kontingentet i resten af 2016 – for nye medlemmer

FDA ønsker at blive en stærkere organisation.

Ikke for sin egen skyld, men fordi det er nødvendigt med en stærk organisation, til at sikre mulighederne for, at de uafhængige brugerejede antenneanlæg kan vedblive at være et stærkt og reelt alternativ til de kommercielle udbydere af infrastruktur og indholdstjenester.

Den styrke kan vi delvist sikre selv gennem de resultater, vi skaber; via et velredigeret og relevant FDA Orientering - ved at gennemføre et brag af en messe og gennem en masse rugbrødsarbejde i form af eksempelvis høringssvar og nyhedsbreve med relevant og aktuel information til medlemmerne.

MEN …….

Jo flere vi er, jo tungere vejer vi! En organisation med mange medlemmer står stærkere, end en med færre.

……. DERFOR skal FDA have flere medlemmer.

Hovedbestyrelsen har besluttet at anlæg, som melder sig ind i 2016, får halv pris på kontingentet resten af året. Rabatten kommer som en reduktion af deres kontingent i 2017. Hvis et anlæg ikke bliver som medlem i 2017, så betaler de det fulde kontingent i den del af 2016, de er medlem. På den måde bliver det også en god ide for alle de trofaste medlemmer, som år efter år betaler det til enhver tid besluttede kontingent.

Har du kendskab til et antenneanlæg, som endnu ikke er medlem i FDA, så tag fat i dem og gør opmærksom på muligheden for at blive del af et større fællesskab – til glæde for det enkelte anlæg og til gavn for alle anlæg.

Her kan du regne ud, hvor meget kontingent er for 2016 – og for resten af året; 
Husk at I får halvdelen af det i betaler for 2016 modregnet i kontingent for 2017. Har I som ikke-medlem betalt for abonnementer på FDA Orientering i 2016, så modregner vi den betaling i jeres kontingent for resten af 2016. Ret skal selvfølgelig være ret!

Formelt skal rabatten godkendes af landsmødet i november 2016. Det er med forbehold for den godkendelse, at tilbuddet nu gives.

I kan læse om FDAs øvrige medlemsfordele her!

Kontakt
Kontakt FDAs sekretariat for en snak om medlemskab og medlemsfordele på 59 96 17 00 eller fda@fda.dk.