FDA Orientering nr. 1

Tør du være mekaniker i din fladskærm?

Nedslidt antennelaug genrejser sig

Docsis 3 udfordrer og giver muligheder

Bevægelser i TV-branchen

Mere tid til fjernsyn

 
 
 
 
 
 
 
 

 

LEDER: Boxer, Stofa eller YouSee Ready

Ved Poul Juul, landsformand

Siden den statslige regulering af fællesantenneanlæg hørte op i 1999, har AFO, Aftalen for Fællesantenne Området, sikret den tekniske kvalitet. AFO er et samarbejdsorgan mellem distribu-tører, importører og producenter på den ene side og FDA på
den anden side vegne af antenneanlæggene.

Et teknisk udvalg, pt. med FDAs repræsentant Tage Lauritsen, Tune Kabelnet, som formand, har udarbejdet mange nyttige tekniske retningslinjer, som danner norm for god kvalitet af fællesantenneanlæg.

I et fælles komponentregister har alle parter kunnet sikre sig, at det materiel, man anvender til udbygning og reparationer, er af god kvalitet.

Enegang

Dette samarbejde er nu truet, fordi de kommercielle distributører har besluttet sig for egne godkendelsesordninger. Det startede med Boxer Ready. Nu har YouSee lavet sin egen kogebog og YouSee-ready mærkning. Stofa er klar til at følge efter.

Også kommercielt

YouSee ordningerne angives at have med kvalitet at gøre. Det er FDA ikke overbevist om.

Selv om ingen i branchen vil lægge navn til, siger mange, at YouSees ordninger mest har kommercielt sigte. YouSee har for at købe billigt ind udvalgt en enkelt leverandør, der har sikret sig store ordrer til landets største distributør og har givet YouSee bedre priser.

Det er godt købmandskab at købe billigt ind. Men når man er så dominerende som YouSee, påvirker det resten af markedet negativt. Antenneforeninger oplever, at YouSees montører kun vil følge kogebogen og bruge komponenter, der er mærket YouSee Ready. Uanset hvad der er brugt før, uanset hvad antenneforeningen ønsker og uanset at andre tilsvarende kompo-nenter er registret i AFOs komponentregister.

YouSee bestemmer selv, hvad YouSee gør. Men for antenneforeningerne og FDA er det et væsentligt spørgsmål, om man samtidig kan være med i en fælles kvalitetssikringsordning og køre egen ordning, der udelukker andre leverandører.

Nye initiativer fra AFO

På december-mødet 2010 i AFOs styregruppe, hvor både YouSee, Stofa og FDA har sæde, var der enighed om at oprette et nyt
og bedre komponentregister med direkte adgang fra internettet.

På samme møde foreslog FDA, at der i AFO regi udarbejdes en vejledning om bedre husinstallationer, som kan hjælpe de af antenneforeningernes medlemmer, som vælger at lave dem selv. Lige som med stærkstrømsinstallationer. Det vil være en rigtig god hjælp til antenneforeningerne, men også til de kommercielle distributører, der heller ikke har sådanne vejledninger.

AFO fortsætter behandlingen af forslaget på sit næste møde i marts.

FDA bakker op om AFO

I FDAs nye standardvedtægter for antenneforeninger opfordrer vi alle foreninger til at tilslutte sig AFO. Samtidig har AFO påbegyndt en revision af vedtægterne for AFO.

FDA har i den forbindelse rejst spørgsmålet, om man som stor distributør kan være med i en fælles teknisk godkendelsesordning og samtidig have sin egen ordning. Det mener FDA ikke, at man kan.

FDA opfordrer derfor YouSee og Stofa til at gøre op med sig selv, om man fortsat vil være en del af en fælles teknisk godkendelsesordning eller gå egne veje.

FDA ønsker fortsat, at tekniske bestemmelser er fælles for hele branchen og ikke en konkurrenceparameter. FDA vil begræde,
hvis det fællesskab, der blev etableret i 1999 ikke kan fortsættes.