FDA Orientering nr. 5

Leder: Herre i eget hus!

Af Carsten Karlsen, Landsformand

Alle taler om, at nu er grænsen nået, nemlig grænsen for, hvor meget en tv-pakke må koste. Men er det ikke medlemmerne i den respektive antenneforening, der i sidste ende afgør og bestemmer, hvor meget en tv-pakke må koste! Hvis medlemmerne siger fra og beslutter sig for, at pakken skal være billigere, så må bestyrelsen sørge for at efterkomme ønskerne fra medlemmerne, og sammen finde ud af, hvad det er for kanaler, der kan und­væres, og dermed reducere pakkeprisen.

Et andet element, der påvirker pakkeprisen er selve ”indpakningen”. TV-pakkerne forædles og pakkes pænt ind, ikke i cellofan, men i ekstra elementer som indbefatter web-tv, start forfra, arkivtjeneste og meget mere.

Har husstanden sagt, at det var det, de ville have? Nogen har helt sikkert, men mange kunne fint leve uden – og gør det også. I princippet kan forbrugerne få lige præcis det, de peger på, så længe de vil betale prisen, men alt for ofte er det kollektivet, der betaler gildet, og ikke den, der forbruger ydelsen – er det frit valg?!

Frit valg er blevet det nye ”buzzword”. Når der kommer frit valg på bordet, får det politikerne til at falde til ro og skrue ned for retorikken, og forbrugerne tænker ”fedt, så kan vi endelig selv bestemme, hvad vi vil købe, og nu bliver det billigere”. Men træerne vokser jo som bekendt ikke ind i himlen, og det såkaldte frie valg sker på bekostning af, at grundpakken får tvangsindlagt flere betalingskanaler end, hvad fore­ningerne havde tænkt sig, og dermed stiger grundpakkerne for en stor gruppe forbrugere, forbrugere, der havde købt sig en grundpakke, netop fordi den var billig.

De antenneforeninger, der forsøger at holde fanen højt og afstår fra at lægge yderligere betalingskanaler i grundpakken, netop for at holde grundpakkeprisen i bund, bliver straffet i form af et mere begrænset frit valgs-univers. I sidste ende er det op til foreningerne selv at beslutte, om de ønsker at lege med eller ej, de har jo FRIT VALG!

Men antenneforeninger er jo netop antenneforeninger, fordi de til hver en tid har hjulpet medlemmerne med at købe produkter ind, som der var efterspørgsel på, men til priser, der var bedre end det generelle udbud.

Såfremt antenneforeningerne fortsat ønsker at forblive synlige i konkurrencen blandt alle de udbydere, der står i kø for at give vore husstande et ”godt tilbud”, i hvert fald i de første tre måneder, er det vigtigt, at foreningerne fortsat tilstræber at differentiere sig på prisen, så det kan mærkes for forbrugeren, både hvad angår TV og bredbånd, og at vi giver mulighed for, at de, der ønsker at tilkøbe mere, tilsvarende kan få behovet dækket på økonomisk forsvarlig vis.

Et andet vigtigt konkurrenceparameter for antenneforeningerne er den lokale, gode og direkte medlemsbetjening, som de kommercielle aldrig kommer i nærheden af med deres kundecentre, hvad enten de drives af dem selv eller udliciteres. Den lokale forankring er guld værd, men det kræver fortsat en vis indsats af den lokale bestyrelse.

Vi må som antenneforeninger ikke foranlediges til at opfatte vore medlemmer som kunder, der blot skal ”stopfodres” med produkter fra antenneforeningen for at holde på dem, men sørge for, at det, vi har på hylderne, er så godt og til den rigtige pris, at medlemmerne efterstræber at forblive medlemmer i deres egen forening.

Hvis nu antenneforeningen var din egen forretning, og du skulle leve af overskuddet, i stedet for som nu at levere overskuddet tilbage til medlem­merne, ville du så gøre noget anderledes?

„Nobody can go back and start a new beginning, but anyone can start today and make a new ending“

Pas godt på hinanden, jer selv, foreningen og jeres medlemmer.