FDA Orientering nr. 6

På flere områder kan årsskiftet får betydning for de 2,6 mio. hjem, der får TV, internet, radio og telefoni via kabel-tv.

I det nye nummder af tidsskriftet FDA Orientering fra Forenede Danske Antenneanlæg gøt landsformand Carsten Karlsen status, dels overpå organisationens landsmøde i november, dels efter elselskabet SE’s køb af branchens næststørste udbyder Stofa.

Landsmødet konstaterede en god udvikling i såvel de lokale antenneforeninger som i organisationen selv efter overvejelser om en strukturændring, der blev sendt til fortsat intern behandling i det kommende år.

Den nævnte handel, om afventer konkurrencemyndighedernes accept, udtrykker også ændringer, som også er i gang på andre områder.

Det viste også FDA Messen, der er Nordens største i branchen. Her præsenteredes eller varsledes dels nye TV-kanaler, dels kraftige ændringer i flere eksisterende TV-kanaler, der ikke alene tilpasser sig, men aktivt er med i den konkurrence, som udviklingen af nyt udstyr i hjemmene medfører.

LEDER: Medlemsforeningerne er i fokus i 2013

Mere forening, mindre mig selv
Ved landsformand Carsten Karlsen

Først og fremmest vil jeg bruge de første spalte millimeter på at sige alle involverede i FDA Messen 2012: Tusinde Tak for jeres bidrag.

Uden gode rammer, flotte og prisværdige udstillinger, højt engagerede leverandører, nysgerrige og spørgelystne bestyrelsesmedlemmer, paneldebatter, foredrag, underholdning, konferencer, gæster, teknikere, hovedbestyrelsesmedlemmer, kort sagt alle der deltog og bidrog, og ikke mindst et personale i FDA, der i den grad forstår at sætte både kunder og medlemmer i centrum, så det kan mærkes - uden jer var FDA Messen ikke blevet den succes som den blev. Hvor er jeg stolt af at være formand for FDA.

Søndag den 4. november var dedikeret landsmødet, hvor årets resultater blev gjort ”op”: hvad har ledelsen bedrevet, hvordan har økonomien det, og hvor skal kræfterne lægges i det kommende år?
Som jeg skrev i min seneste leder har vi haft et travlt år i FDA. Vi har fået ledelsen på plads med en sekretariatschef siden 1. 8. 2012. Vi har fået styr på økonomien og kan glæde os over et forventeligt pænt overskud i 2012, mere end det budgetterede.
Vi har fået skabt nogle særdeles fornuftige rammer for FDAs fremtidige virke.

Derfor står vi nu solidt på den platform, der kan bringe os de vigtige skridt frem mod en ny og mere hensigtsmæssig struktur. Vi skal hele tiden skal holde os for øje, hvordan vi skaber merværdi for medlemmerne. Er strukturen hensigtsmæssig i forhold til de opgaver, den skal løse. Hvis den ikke er det: hvordan får vi den så tilpasset, uden at skulle STARTE FORFRA.

Strukturudvalget pegede på følgende hovedområder:
Bestyrelse, Direktør, Fælleskontor, Proceskonsulenter, Udviklingsgrupper og Foreningskoordinatorer.

Ledelsen i FDA har i 2012 beskæftiget sig meget med at finde en ny sekretariatschef (direktør), der vil være i stand til at løfte det organisatoriske på sekretariatet, men også samle den kompetence, der kan give vore medlemmer og deres bestyrelser et løft - og være med til at udvikle antenneforeningerne i en for dem og deres medlemmer gunstig retning. 

FDAs fornemmeste opgave er at kunne tilbyde medlemmerne de rigtige kompetencer i forhold til et individuelt behov, oplyse om gunstige muligheder og medvirke til løsningsmodeller, der kan være alternative til de kendte.

Samtidig skal FDA forblive en brancheorganisation for alle uanset leverandør tilhørsforhold.

Fælleskontoret - eller som vi kalder det: sekretariatet i Annebergparken – fik vi heldigvis ikke købt, men lejet for en periode på 4-8 år fra henholdsvis lejer og udlejers side. Det betyder, at vi tidligst flytter fra Annebergparken 31. marts 2016. Kontoret ligger smukt og er indrettet efter vore ønsker. Det ligger i fornuftig køreafstand for størsteparten af medarbejderne. Vi andre, der ikke kommer så ofte, kan fint leve med, at det ligger godt gemt af vejen i det nordvestlige sjællandske landskab.

Derfor vil jeg tillade mig at sætte flueben ved områderne direktør og fælleskontor, som der ikke er grund til at beskæftige sig mere med i denne omgang.

Så er der hovedbestyrelse, proceskonsulenter, udviklingsgrupper og foreningskoordinatorer.

De tanker og begreber, der gemmer sig bag disse betegnelser, er beskrevet i Strukturudvalgets rapport fra ord til handling. De vil blive berørt i den dialog med regionerne, som ændringsforslaget fra Region 5 lagde op til på landsmødet.
Dialogmøderne bliver holdt i første kvartal af 2013, hvor vi fra ledelsens side lægger op til at alt kan drøftes - intet er helligt. Vi glæder os til at få en god og konstruktiv dialog med græsrødderne, som også skal være ambassadører for den nye struktur.  Datoer forventes udsendt snarest.

Til de foreninger, der har valgt at deponere deres opsigelse, såfremt strukturudvalgsforslaget ikke blev vedtaget i dets fremlagte form og som fortsat ønsker at arbejde konstruktivt for et styrket FDA, skal opfordringen lyde: I er stadigvæk en del af FDA. Vi ønsker og håber, at I også er det i 2013.
I et fællesskab med foreningstanken som udspring er det alt afgørende, at vi alle tænker mere forening og mindre mig selv. Kun derved kan vi få skabt en fælles fremtid, som vi alle ønsker at være en del af!

Det handler ikke mere så meget om fiber eller coax
Aktører i kabel-tv markedet er konstant på udkig efter at gå sammen med andre for at blive endnu større og endnu mere konkurrencedygtige. Vi ser et pengestærkt SE købe Stofa og dermed skabe en konstellation, der med ét slag bringer energiselskaberne og deres fibersatsninger nærmere den bane, vi andre spiller på.

Det handler ikke så meget om fiber eller coax, men mere om antenneforeningernes fremtidige rolle som kontra til elselskabernes (og andres) bestræbelser på at overtage leverancen af tv, internet, telefoni og radio.

Det er positivt de steder, hvor samfundet mangler infrastruktur, hvilket hovedsagligt er på landet. Hvis elselskaberne ville koncentrere indsatsen i disse områder, ville det være fint for os. Men dér er der åbenlyst for langt imellem ”snapsene”. Derfor er byerne det interessante marked for dem.

Konkurrence er sund
Antenneforeningernes medlemmer, som jo også er andelshavere i elselskaberne, spørger sig, om der er brug for to parallelle leverandører til husstandene.

Nej, logisk set er det ufornuftigt at bruge flere af vores – antenneforeningernes og elselskabernes - penge på infrastruktur end nødvendigt, men tomrørene er gravet ned, og nu skal investeringen forrentes.

Det konkurrencemæssige moment med to udbydere er OK - set fra et kundeperspektiv. Konkurrence er som oftest sund og skærper viljen til at blive den foretrukne leverandør. Antenneforeningernes filosofi har altid været at give medlemmerne et godt produkt til en billig pris. Dermed får medlemmerne løbende deres andel af ”overskuddet”.

Tæt på medlemmerne
Som antenneforeninger har vi stadig fordelen af at være meget tæt på medlemmerne. De medlemmer, der ønsker indflydelse, bevarer den især med adgang til generalforsamlingen.

Den nærhed vil elselskaberne have svært ved at matche, selv om de gerne ville.

Vi skal heller ikke have et årligt afkast på 20 %. Men vi skal have nok til at vedligeholde og udbygge, så vi altid har et moderne anlæg, der kan håndtere medlemmernes ønsker og behov.
Der er f.eks. ingen grund til, at mange i dag køber en højere internet-hastighed, end de har behov for. Det er manglende eller forkert vejledning, der sikrer sælgeren større overskud.
Dér kan antenneforeningen fortsat gøre en forskel.

Vi skal arbejde mere sammen
2013 er ikke bare året, hvor FDA kan se tilbage på 30 års virke for danske antenneanlæg. Vi skal i højere grad se frem for at støtte de selvstændige antenneforeninger.

Det er dem, der har fokus på, hvad der gavner deres medlemmer.

Vi skal naturligvis ikke glemme dem, der vil alt det sjove som Start Forfra, WebTV, Video on demand m.m. Men vi skal udbygge i takt med behovene, så det også er økonomisk forsvarligt for medlemmerne.

Vi skal også fortsat arbejde for frivillige sammenlægninger, hvormed foreningerne kan bevare selvstændigheden. Vi skal købe ind sammen, så også de mindre anlæg får del i festen og kan etablere ydelser, som alle i fællesskabet kan få glæde af. Vi skal starte nu og tage et skridt ad gangen.

Vi skal ikke lade os begrænse af fordomme, men se muligheder på alles vegne. Hvis vi starter med os selv, kan vi blive den største antenneforening historisk set, men bevare den lokale forankring til fordel for medlemmerne.