FDA Orientering nr. 3

Lederen i FDA Orientering nr. 3, der udkommer 15. juni 2012, er landsformandens svar til SE Energis direktør, som i den lokale avis anker over, at Varde Antenneforening advarer sine medlemmer mod at skifte til konkurrentens internet. Vi skal konkurrere på vore egne fordele, men den, der opholder sig i et glashus, skal passe på med at kaste med sten, er hans gode råd.

En forsker på Aalborg Universitet fortæller om sine forsøg på at finde veje til en bedre udnyttelse af båndbredden.

Forårets programvalg giver endnu et eksempel på, hvordan prisstigningerne på tv-kanaler kan give bagslag for de dyreste.

Discovery hører næppe til de udbydere, der mener, at der er for mange tv-kanaler. Selskabet har haft en så imponerende modtagelse af TLC, at der nu skal optages danske udsendelser til den.

En antenneforening deler af sine første erfaringer med selv at drive internet, og en anden sine erfaringer med, hvordan HF-støj forvirrer husstandene, mens en anden samarbejder med en sportskanal, når denne ikke selv har plads til at det lokale hold.

Endelig får vi en meget udførlig forklaring på udfordringer og muligheder i DOCSIS3.

 

LEDER: ”Uetisk og direkte ulækkert!”

Ved Carsten Karlsen, landsformand for FDA

Overskriften er ikke mine ord. Det er de ord, direktøren for elselskabet SE, Niels Duedahl, bruger i en kommentar til JydskeVestkystens Varde udgave den 25. maj 2012 som svar på en annonce indrykket af Varde Antenneforening v/ formand Poul Erik Pind.

I annoncen advarer Poul Erik Pind sine medlemmer mod at skifte deres internet-abonnement til en SE løsning, da en del af provenuet fra netop internettet anvendes til at sænke prisen på kontingentet i antenneforeningen. En konsekvens af faldende indtægter kunne medføre prisforhøjelse.

Et andet element, som Poul Erik Pind kommer ind på i annoncen, er det tilskud på 750 kr., som SE bl.a. tilbyder idrætsforeninger i henvisningsprovision for hver ny bredbåndskunde, som de kan tilføre SE.

Stenkast i glashus

Jeg kan være enig med Niels Duedahl i, at vi i annoncer ikke bør fortælle vore medlemmer, hvem de ikke skal købe hos.
Vi skal slå på vore egne fortrinligheder.

Men at kalde antenneforeningens annonce uetisk og ulækker er at puste striden mere op end nødvendigt.
Et gammelt ordsprog lyder, at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus. SE holder sig ikke tilbage ved at fortælle, hvem der er billigst pr. Mbit/s. SE nævner på dets hjemmeside med glæde den type priser hos Stofa, TDC, YouSee, FullRate og Telia.

Problemet i dets prissammenligning er blot, at SE blander æbler og pærer (download og upload) ved at dividere den månedlige pris med det samlede antal Mbit/s!
Sådan kan man ikke stille omkostningerne ved internet op. Hvor er etikken her?
Det er i hvert fald ikke brugervejledning.

Alle i vores branche ved, at størstedelen af vore kunder har behov for en relativ hurtig downloadhastighed. Uploadhastighed har ikke samme brugsværdi.
Det forbigår SE.

Og så det ekstra

Når SE markedsfører en lille eller stor tv pakke til en pris af 109/329 kr. pr måned, lyder det måske for mange som et fornuftigt tilbud.

SE fortæller så efterfølgende, at der tillægges et tv-servicegebyr på kr. 399,- halvårligt, og hvis man ikke samtidig køber internet, så lægges der et fremføringsgebyr på kr. 89,- pr. måned til.
Det betyder, at den tv-pakke, der startede med at koste 109/329 kr. pr. måned, nu koster henholdsvis 264,50/484,50. Det er en fordyrelse af den månedlige pris på 143 % for den lille tv-pakke og 47 % på den store pakke!

Hvad blev der af etikken?

Stjæler andres kunder

At tilskynde idrætsforeningsmedlemmer og andre til indirekte at modarbejde deres anden lokale forenings interesser som den antenneforening, de også er medlem af, ved at lokke med 750 kr. til idrætsforeningens klubkasse, ser direktør Niels Duedahl intet forkert i.

På det seneste repræsentantskabsmøde i SE gik jeg på talerstolen og spurgte direkte hr. Duedahl om det at give 750 kr. til de lokale foreninger er god markedsføringsskik eller blot smart markedsføringsskik. Til det lød svaret, at det var at sammenligne med, når foreninger solgte eksempelsvis OK benzin kort og fik en andel af salget i støtte.

Jeg kan godt se en vis lighed i metoden, hvad det praktiske angår. Men forskellen er til at få øje på.
Med benzin-kort kæmper kommercielle firmaer med hinanden om at hverve nye kunder, i praksis de andres. Det kommer så nogle idrætsforeninger til gode. I tilfældet SE og andre elforsyningsselskaber er det derimod medlemmer af lokale antenneforeninger, der skal trækkes ind som kunder - til skade for deres egen forening.

Goliat forsøger med el-forbrugernes penge at ”stjæle” Davids medlemmer.

Det kan godt være, at det er forretning. Er det etisk?

Oprust til kampen

Debatten i Varde er kun et enkelt eksempel på kamp om internet-kunderne.

Det er vigtigt for vore medlemsforeninger, at de bringer sig i en position, der gør, at de får en endnu større andel af fortjenesten i at levere internet.
Men det er også vigtigt, at antenneforeninger bliver i stand til selv at skrue på både hastigheds- og prisknappen for at kunne imødegå lokale konkurrencemæssige udfordringer.

Min opfordring til bestyrelserne skal derfor være:
Overvej jeres muligheder. Søg i den forbindelse al den hjælp I har brug for. FDA hjælper hellere end gerne.
Træf så selv de vigtige beslutninger, men gør det nu!